Sommerfest i Holmstrup

sommerfest-holmstrup-07.jpg
Regnen udeblev – men det gjorde feststemningen ikke.

Det var gråvejr lørdag den 11. august, da den traditionsrige sommerfest i Holmstrup blev afholdt, men bortset fra en kraftig byge om morgenen udeblev regnen. Dog blev den store brunch serveret i teltet. Her var alt, hvad, der hører til, og Rita Flintholm, der stod for den, fremhævede, at der endda var øllebrød. Og så var der underholdning ved pianist dertil.
En særlig charme ved sommerfesterne i Holmstrup er, at folk i alle aldre fester sammen.
Den traditionelle hoppeborg var der, og der var som noget nyt også en gladiatorpuder, som gav mulighed for pudekampe.
Der var boder med forskellige tilbud. Tinnie Birkholm havde stegt en masse frikadeller til sandwich, og Pensionistklubben serverede kaffe med lagkage.

Program blev fulgt planlagt slag i slag. Fodbold Cuppen på fodboldbanen tiltrak bl.a. unge piger og indvandrerdrenge.
Rita Bendiksen og holdet i “line” dance præsenterede numre af forskellig sværhedsgrad. Det gjorde især lykke, da der blev fri mulighed for at være med. Det var der mange, som benyttede sig af.

Stort bifald høstede gruppen “Sabah” for deres palæstinenserrap. En klovn fra Cirkus Big (hjulpet af Cirkus Tværs) gøglede til meget stor morskab især for børnene.

Efter fællesspisning spillede “Giro 413” op til dans. Musikken svarede ikke til, hvad der hørtes i Giro 413 i radioen, men de unge på 60 var tydeligvis den oprindelige målgruppe. Nu er musikken blevet evergreen og tiltrækker alle aldre. Danselysten var stor, og dansegulvet var hele tiden fyldt. En af de dansende fik et ildebefindende, men han kom hurtigt på benene igen. Der var Chili con carne til natmad.
Natten sluttede af med båndet diskoteksmusik i selskabslokalet.


Uheldigvis kom denne artikel ikke som planlagt med i det nyeste nr. af Skræppebladet.Læs mere i det nye Skræppeblad: http://blog.skraeppebladet.dk/2007/09/hent-det-nye-skr%c3%a6ppebladet/
Læs også artiklen http://blog.skraeppebladet.dk/2007/09/b%c3%b8rn-byggede-naturlegeplads/
Se også satirisk fotostribe: http://blog.skraeppebladet.dk/2007/09/havnelivet-en-satirisk-fotostribe/

Blogartiklen er oprettet: 02. sep 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt