Bloggen oktober: Over 400 indlæg

blogstatistik-okt1.jpg
På skræppebladets blog kan du nu læse over 400 indlæg med nyheder, arrangementer, meninger og debat om og fra nærområderne for beboerne i Brabrand Boligforening. Du får her lidt statistik om Skræppebladets blog:

Tusindvis af besøg
I løbet af oktober har 2.021 besøgende set 6.092 sider. Det er en lille stigning i forhold de tidligere måneder. Der er flest besøg fra Århus og Brabrand, men også en del fra København og nogle stykker i Aalborg som kigger med. 53 % af dem der besøgte Skræppebladets blog i oktober bor i Århus inkusiv forstæder, og det var især beboere fra Brabrand, som havde lyst til at læse mange sider på bloggen – i gennemsnit otte sider ved hvert besøg.

Buster i toppen
Den mest sete side er forsiden, der giver et overblik og starten på de nyeste indlæg. Over halvdelen af alle fremvisninger er forsiden. Det emne som flest har læst om i oktober er Busters Verden på Gellerupscenen, men mange vil også gerne læse om Lars Bro, projektleder til kvindehus, ghettobørn mangler voksenkontakr, røvere på 4-5 år i frygtens tunnel, Bilkørsel op på Hasle bakker, Stofa og Skræppebladets politiske spærretid.

Google kender bloggen
Langt de fleste finder siderne på Skræppebladets blog gennem en søgemaskine, især Google. En lille andel finder Skræppebladets blog fra en anden hjemmeside eller skriver selv adressen i browserens adresselinje. Blandt de søgeord som er blevet skrevet for at finde sider hos Skræppebladets blog er: Benjamin Dickow, stofa, projekt hava, busters verden gellerupscenen og hejredalskollegiet.

Dette indlægs illustration er baseret på statistik fra Google, som måler antallet af unikke besøgende på Skræppebladets blog.

Du kan se de cirka 600 sider som Google har registreret fra Skræppebladets blog her: http://www.google.dk/search?q=site:http://blog.skraeppebladet.dk

Blogartiklen er oprettet: 10. nov 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt