”Skovgårds­parken er stadig udfordret på en række parametre”

Borgmester i Århus Jacob Bundsgaard mener, at der stadig er behov for en samlet plan for afdelingen

Onsdag den 16.12 var Skovgårdsparken på dagsordenen på byrådsmødet. Enhedslisten havde lavet en forespørgsel, der skulle besvares af borgmesteren.
Her skulle han blandt andet svare på, hvorfor han stadig ønsker at nedrive og sælge boliger i Skovgårdsparken, når området nu er røget af ghettolisten.

”Skovgårdsparken er stadig udfordret på en række parametre,” forklarede Bundsgaard. Blandt andet er antallet af sigtede unge mellem 11-17 på 5,2% hvilket er markant højere end andre almene boligafdelinger med over 500 beboere.”

Forsiden: Boligministeren på besøg i Skovgårdsparken. Foto Bo Sigismund

Boligministeren på besøg i Skovgårdsparken. Den 1. december utrykte han glæde over, at færre afdelinger var kommet på “ghettolisten”.

Han forklarede også, at andelen af voksne udenfor arbejdsmarkedet også er højere end i resten af Århus, både i de almene boliger og i Århus som helhed. I Skovgårdsparken er den 40% mens den er 16,4 i de almene boliger i byen.

”Så der er al mulig grund til at arbejde på at skabe varige forandringer, både af beboersammensætning og af områdets karakter,” sagde Bundsgaard.

Lone Norlander Smith fra Enhedslisten, som havde stillet forespørgslen, fortalte, at ” Enhedslisten også ønsker det bedste for borgerne derude. At de kommer i uddannelse og job og at kriminaliteten falder. Vejen til hvordan vi skal nå derhen, er vi bare ikke enige om.”

Hvor skal pengene komme fra?

” Når Skovgårdsparken ikke længere er på ”ghetto-listen” og udgifter til nedrivning af almene boliger mv. dermed ikke er omfattet af midler fra Landsbyggefonden, hvordan skal der så tilvejebringes midler til dette? Og i hvilket omfang vil dette i så fald belaste Aarhus Kommunes budget, ” lød et andet spørgsmål fra Enhedslisten.

”Det er lidt tidligt at snakke om initiativer men det er jo ikke ukendt, at man sammen med boligforeningen kan gå til Lnadsbyggefonden med et projekt. Det er vores erfaring at LBF er meget løsningsorienteret. Men det kræver at vi ved hvad vi vil og at der er opbakning fra boligforeningen, ” svarede Bundsgaard.

Skovgårdsparkens vildtvoksende natur, friseret græs og legepladser.

Skovgårdsparkens vildtvoksende natur, friseret græs og legepladser.

Er etnicitet afgørende?

Hovedkriteriet for at komme på ghettolisten, er, at der ikke må være over 50% af beboerne med ikke-vestlig baggrund. I Skovgårdsparken er den 67,3%. Derfor ville Enhedslisten vide om det særligt er det parameter, som borgmesteren går efter, når han vil gå videre med sin plan?
Det er det ikke, oplyser Bundsgaard, som forklarer, at kommunen tager udgangspunkt i deres egen kategoriseringsmodel og der indgår etnicitet ikke.

”Tudetosset” at rive renoverede boliger ned

Jacob Bundsgaard understregede, at Skovgårdsparken har mange gode og velfungerende boliger, hvoraf mange er nyrenoverede, og som det derfor vil være ”tudetosset” at rive ned.

Han fremhævede dog særligt én bygning i området, der går under betegnelsen ”højhuset”, og som er meget faldefærdig. Den bliver lige nu holde oppe af stivere på svalegangen. Han henviste til et ønske i Brabrand Boligforening om at nedrenovere bygningen – altså rive den ned og den bygge op igen – og afviste dette ønske fuldstændig.

”Det er svært at forestille sig, at man river et mange etagers boligkompleks ned og så bygger et nyt op. Der er vi nødt til at sige, at her har vi en mulighed for at skabe noget forandring sammen med boligforeningen og sammen med de lokale beboere.”

Byrådsmedlem for Enhedslisten, Lone Norlander, tog borgmesterens svar til efterretning med en bemærkning om, at Enhedslisten også ønsker det bedste for beboerne i området, men er uenig om metoderne til at opnå målet.

I kommentarer bakkede Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet op om Jacob Bundsgaards besvarelse, og flere byrådspolitikere efterlyste alternative løsninger fra Enhedslisten på udfordringerne i Skovgårdsparken.

Lige nu findes der ingen tidplan for den videre udvikling af Skovgårdsparken.


Siden 2013 har Aarhus Kommune brugt den såkaldte Kategoriseringsmodel. Modellen bruger mere nutidige tal, da man modsat ghettolisten ikke skal have dem indsamlet igennem Danmarks Statistik. Det gør det nemmere for kommunen at reagere, så snart man ser problematiske udviklinger i nogle af byens almene boligområder.

Opgørelsen er lavet ud fra Aarhus Kommune og de aarhusianske boligforeningers fælles system til at monitorere de boligsociale forhold i byens 41 almene boligområder. Den såkaldte kategoriseringsmodel måler ud fra otte udvalgte indikatorer de almene boligområders udsathed og udviklingen af denne.

Ud fra bl.a. tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet og tryghed får hver enkelt boligområde point og bliver ud fra den samlede score på de otte parametre rubriceret som: særligt udsat områder, udsat område, risikoområde og uden for risiko.

Samtidig er kriterierne for at komme på de to lister også vidt forskellige. Ghettolistekriterierne om antal dømte i området og antallet af mennesker med indvandrerbaggrund er ikke med på Aarhus Kommunes liste. Til gengæld bygger listen på kriterier som voksensundhed, ungdomskriminalitet, udsatte børn, børns trivsel, ungdomsuddannelsesniveau og tryghed.

Antallet af ikke-vestlige i et boligområde, står i skemaet, men tæller ikke med i pointsystemet.

Du kan se skemaet fra 2020 på aarhus.dk

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data