Boligblok i Gellerup er nomineret til Renoverprisen

Ud af de 128 indstillede projekter til Renoverprisen 2021 er B4 i Gellerupparken blandt de seks projekter, der er nomineret til Renoverprisen

Tania Andersen, Kommunikations- og marketingsansvarlig i Brabrand Boligforening

Renoveringen af B4 er særligt udvalgt, da projektet med Den gyldne port udgør en væsentlig grundsten og et pejlemærke i infrastrukturprojektet, der skal flette Gellerup sammen med resten af Aarhus. Projektet danner samtidig et ambitiøst og visionært grundlag for de kommende renoveringer, der på fysisk, socialt og bæredygtigt niveau skal forsøge at løse de nuværende udfordringer, samtidig med at der er fokus på området og boligernes bevaringsværdige kvaliteter.

I begrundelsen for nomineringen hedder det blandt andet:

Udviklingsplanen for Gellerupparken og Toveshøj er Danmarks mest ambitiøse og gennemgribende forandringsprojekt for et socialt boligområde. Dets skala, ambitioner, målsætninger og kompleksitetsgrad rummer potentialer for at skabe vidtrækkende forandringer, som kan påvirke det fysiske, sociale og demografiske miljø indgående. Med udviklingsplanen i ryggen er Gellerupparken i fuld gang med at udvikle sig til bydelen Gellerup, et attraktivt byområde med en mangfoldighed og en international profil, der vil stå stærkt i det i moderne Aarhus.

Der ligger en stor anerkendelse i nomineringen, da prisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond for at fremhæve renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

”B4 er et af pilotprojekterne i Udviklingsplanen for Gellerupparken og Toveshøj og dermed startskuddet på renoveringen af boligblokkene. Derfor kan vi i Brabrand Boligforening kun glæde os over, at B4 med den spektakulære byport får denne opmærksomhed, da vi har en forventning om at flere af de samme principper videreføres i renoveringen af de resterende boligblokke”, siger Keld Laursen direktør i Brabrand Boligforening.

Hen over sommeren stemmer et valgkollegie bestående af 70 medlemmer fra hele byggebranchen om, hvem der skal vinde prisen. Vinderen kåres den 9. september 2021.

Læs mere på www.renover.dk

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data