Røde Kors Aarhus inviterer indenfor i nyt netværkshus i Gellerup

Torsdag den 24. juni kl. 15:30-17:00 inviterer Røde Kors Huset i Gellerup til åbent-hus-arrangement. Her vil det blandt andet være muligt at høre mere om netværkshusets værksteder og blive klogere på Røde Kors Aarhus’ familieindsatser

Den 8. april 2021 åbnede Røde Kors butik Bazar Vest dørene for første gang. Nu inviterer netværkshuset, som deler lokaler med butikken, også indenfor. Det sker ved et åbent-hus-arrangement d. 24. juni, hvor det blandt andet vil være muligt at se netværkshusets sy-værksted og høre mere om, hvad planen er for huset fremover. Samtidig opfordres besøgende til at komme med idéer og tanker til, hvad de gerne ser ske i netværkshuset.

Ove Knudsen, som er altmuligmand og Nadia Boukaddid er klar til at byde dig velkommen i netværkshuset.

Netværkshuset bliver indrettet med plads til børn og unge. Der er nemlig planer om, at Røde Kors Aarhus’ ene familienetværk skal have base i huset. Derfor vil der i indretningen af mødelokaler blive lagt vægt på aktiviteter til børn i alle aldre med bordfodbold, PlayStation, LEGO og brætspil. Aarhus-afdelingen har på nuværende tidspunkt tre forskellige familienetværk.

Åbent hus med plads til både store og små

Aarhus-afdelingen har fokus på de gode familieoplevelser. Derfor er åbent-hus-arrangementet også lavet, så der er noget for både store og små. Til de voksne vil det være muligt at tale med afdelingens frivillige om muligheden for at blive engageret i Røde Kors Aarhus’ familieaktiviteter. Besøgende har også mulighed for at blive klogere på netværkshuset mange værksteder. Butikken holder åben på dagen, så der er desuden tid til at snuse rundt blandt de mange bøjler og hylder efter gode genbrugsfund.

Samtidig sørger de frivillige for at børnene ikke kommer til at kede sig. Børn kan nemlig hjælpe afdelingens frivillige med at male en væg i butikkens legeområde. Den skal gøres både farverig og eventyrlig. For dem, der har lyst, vil der også være en turnering i bordfodbold.

På dagen byder Aarhus-afdelingen på forfriskninger i form af kaffe, kage og slikposer til de mindste.

Åbent-hus-arrangementet finder sted:

Røde Kors Huset

Edwin Rahrs Vej 32P, 8220 Brabrand

Torsdag d. 24.06.21 kl. 15:30-17:00

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data