Ældre og den digitale verden

At lære «gamle hunde» nye kunster

Kommunikationen mellem mennesker og langt flere daglige gøremål vil i de kommende år, og også langt mere end nu, basere sig på interaktiv teknologi.

Teknologi er for de unge. Den opfattelse har mange ældre. Mange ældre frygter alt, hvad der har med IT at gøre.

Alligevel er der i dag flere ældre, der har taget teknologien til sig, og ikke opfatter den som en svær kunst.

Teknologien skal heller ikke virke som en hindring for de ældres livsudfoldelse men være en hjælp i dagligdagen. Er motivationen der, så viser det sig skam også, at evnerne er der. På den anden side er der stadig en generation af de meget gamle, der ikke ønsker eller orker at lære den nye teknologi at kende. De er stået af og ønsker, at alt skal være ved det gamle.

Det er flot, når ældre, der aldrig har haft et forhold til IT, kaster sig ud i denne nye verden og også opdager, at der heri ligger en enorm informationsverden i form af internet og meget mere. Den rivende udvikling inden for IT-området udvikler hele tiden nye systemer, og de bliver mere og mere brugervenlige.
Mange har jo også opdaget, at den nye IT-verden, de er kommet ind i, kan give en nemmere kontakt med børn og børnebørn, der bor langt væk, og det er en stor motivationsfaktor for mange.

Det offentlige og dermed også Aarhus Kommune har lagt sig på en strategi, der skal udmønte sig i, at al kommunikationen med det offentlige skal være digitaliseret fra 2011-2015. Med baggrund i denne strategi har kommunen valgt at tilbyde seniorerne kurser i IT.

Aarhus Kommune opruster i kampen om at få flere seniorer til at benytte sig af de digitale selvbetjeningsløsninger

Siden december har Borgerservice sammen med en række lokale foreninger, frivillighuse, datastuer, biblioteker og lokalcentre udbudt kurser i kommunal selvbetjening til seniorer i Aarhus Kommune.

Kommunens egen hjemmeside fortæller, at der har været stor interesse for de kurser, som borgerservice har tilbudt, og at flere kurser nu er på vej. Hjemmesiden fortæller også, at man sammen med Ældresagen vil tilbyde flere seniorer undervisning i de digitale løsninger. Det foreløbigt sidste hold blev undervist den 7. marts i Rådhushallen. Kurserne var meldt udsolgt i løbet af kort tid – flere kurser er nu på vej

«Den store søgning til kurserne viser, at vi har ramt et behov», siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen på hjemmesiden.

Ældresagen er tilfreds med, at der tages hul på et problem, de længe har peget på

«Jeg glæder mig på de ældres vegne over samarbejdet med Borgerservice i Aarhus Kommune. Vi føler der bliver taget godt hånd om noget, der ligger os meget på sinde,» siger formanden for Ældre Sagen i Aarhus Tove Jørvang ifølge samme hjemmeside.

Se mere på Aarhus kommunes hjemmeside www.aarhus.dk/seniorit, hvor man også kan øve sig i brug af kommunens selvbetjeningsløsninger uden at kunne gøre noget galt.

Lær IT på bibliotekerne forår 2011

Teksten er hentet fra biblioteket hjemmeside www.aakb/kurser og er skrevet af Jens Yde

Bliv bedre til at søge på internettet, lær at sende e-mails, at bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, at bruge bibliotekets tilbud af netmusik og netlydbøger, lær om sociale netværk og meget mere. Find gratis IT-kurser for alle på bibliotekerne – nu er programmet for foråret 2011 kommet. Hent det på dit lokale bibliotek.

I lighed med sidste år har Aarhus Kommunes Biblioteker udarbejdet et samlet katalog over IT-kurser på bibliotekerne i forårssæsonen.
Kataloget kan hentes på alle bibliotekerne og findes også på www.aakb.dk/kurser.

Deltag på flere måder

Du kan tilmelde dig et eller flere kurser på det bibliotek, der passer dig bedst. På kurserne kan du læse om brug af internettet, om selvbetjening på Borger.dk, om brug af bibliotekernes hjemmeside, netmedier, litteratursiden, oprette e-mails, sociale netværk og meget mere.

Du kan også møde op på Netværkstederne på bibliotekerne i Gellerup, Hasle og Åby.

Gellerup

tirsdag og torsdag kl. 10-12

Hasle

mandag kl. 15-17
onsdag kl. 10-12

Åby

onsdag kl. 15-16 (sidste gang 1.6.12)

På Hovedbiblioteket og bibliotekerne i Højbjerg, Lystrup, Solbjerg, Tilst, Tranbjerg og Viby kan du bestille tid hos en medarbejder, som sammen med dig vil gennemgå de emner, der er nævnt ovenfor, og som du ønsker at vide mere om.

Find det kursus, der passer dig, og tilmeld dig

Hold dig orienteret om nye kurser og ændringer i programmet på
www.aakb.dk/kurser

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-03 April side 6-7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data