Afd. 16: Sort sol over Senior­bo Voldbækhave

Afdeling 16 – Seniorbo Voldbækhave

Rågerne spolerer idyllen for “det grå guld”

Sædvanen tro var der et stort fremmøde til afdelingsmødet i Voldbækhave – 17 beboere havde indfundet sig i fælleslokalet for at overvære den afgående formand, Jesper Gervins beretning fra afdelingsbestyrelsen. Der har ikke været meget udskiftning af beboerne, men der har derimod været en del interne flytninger. Stor ros til beboerne for at holde stedet pænt og ordentligt – ikke mindst ros til engagementet på de månedlige arbejdsfredage og de sociale sammenkomster i løbet af året.

Der er udarbejdet en lille pjece, der fortæller om Voldbækhave. Den er tænkt til at signalere aktivitet og fællesskab i afdelingen.

Der er store problemer med råger i området – så stort at det i spøgefulde vendinger omtales som Sort Sol –nogle gange hærger de i trætoppene, og andre gange er de væk. Jesper konstaterer kækt: ”Optimisterne siger, de er fløjet, og pessimisterne siger, de kommer tilbage”.
Bestyrelsens beretning er godkendt uden indsigelser.

”Det grå Guld diskuterer livligt, hvilket træ der skal erstatte Akacietræet, som er angrebet af svamp og skal fældes. Efter afstemning faldt valget på en Søjlerøn, der fremover vil pryde indgangen”.

”Det grå Guld diskuterer livligt, hvilket træ der skal erstatte Akacietræet, som er angrebet af svamp og skal fældes. Efter afstemning faldt valget på en Søjlerøn, der fremover vil pryde indgangen”.

Helle Hansen fremlagde foreningsbestyrelsens beretning og fokuserede på, at Letbanens forgrening til Brabrand giver anledning til et håb om en station i Brabrand.
Foreningsbestyrelsen har konstitu­eret sig og nedsat 5 arbejdende udvalg: formandskab, projektudvalg, administrationsudvalg, kommunikationsudvalg og boligpolitisk udvalg, der allerede nu har meget travlt med igangværende og kommende projekter.
Helhedsplanens nye informationscenter – InstantOne – forventes åbnet i november, hvor interesserede kan få mere at vide.

Huslejeniveau fastholdes

På trods af lidt teknologiske drillerier og startvanskeligheder lykkedes det dog at fremlægge budget 2016 med PowerPoint. Beboerne var glade for den illustrative fremlæggelse. Der er et fald i udgifterne, men det udlignes af et forventet fald i indtægterne, således at balancen fastholdes og dermed ikke giver ændring i huslejen. Fremlæggelsen gav anledning til en debat om brugerbetaling til f.eks. vaskeri og fælleshus – eventuelle ændringer besluttes på et afdelingsmøde.
Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Valg af afdelingsformand mv

Jesper Gervin går af som formand pga. fraflytning. Selvom flere af de fremmødte blev opfordret til at stille op, var der ikke nogen, der havde lyst til tjansen. Der indkaldes til et ekstraordinært beboermøde snarest, så der kan findes en afdelingsformand evt. blandt de beboere, der ikke var til stede.

Jytte Lausen var på valg som 1. suppleant, opstillede til bestyrelsen og blev valgt.
Voldbækhave er repræsenteret i FAS (Nord) ved Jytte Lausen, som genopstillede til et år mere og blev valgt.

Henimod slutningen af mødet kunne Carsten Falck fortælle, at der er hentet tilbud hjem på udbedring af den beskadigede sokkel; det er en bekostelig affære i omegnen af 50.000,- kr.

Der blev udtrykt ønske om mere lys i de nederste lejligheder; en stor del af de træer, der forhindrer lysindfaldet, er bevaringsværdige og må ikke fældes uden kommunens tilladelse. Afdelingsbestyrelsen og Carsten griber bolden og arbejder videre med en ansøgning til Aarhus Kommune.

Der blev fremsagt en hjertevarm tak til Jesper for den indsats, han har præsteret som formand og nabo i afdelingen. En bevæget formand takkede for de pæne ord og rundede mødet af.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-09 November side 17
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2015-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data