Afd. 4: Afstemning om ny helheds­plan kommer tidligst i det nye år

Afdeling 4 – Gellerupparken

Beboerne i nedrivningsblokkene må vente på at få besked om, hvad der skal ske med dem

I septembers husstandsomdelte beboerorientering med status på Udviklingsplanen stod, at vi i afdelingsbestyrelsen skulle mødes med borgmester Jacob Bundsgaard fredag den 25. september.
Mødet med borgmesteren blev udsat til onsdag den 11. november formentlig på grund af corona.

Valg til bestyrelsen 25. november

Det betyder, at forventningen om, at Gellerupparkens beboerne skulle stemme om en ny helhedsplan her i efteråret, er slået fejl. Et beboermøde med sådan et afstemningstema vil nu tidligst kunne finde sted i starten af 2021.

I stedet kan Gellerupparken endelig holde afdelingens udskudte beboermøde blandt andet med valg af nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Det udskudte afdelingsmøde finder sted onsdag den 25. november klokken 17 i Globus1.

Det bliver et beboermøde, der på grund af COVID-19’s forsamlingsregler bliver afholdt anderledes, end beboerne er vant til, fordi Gellerupparken er så stor en afdeling. Derfor er det meget vigtigt, at alle beboere grundigt læser den indkaldelse til mødet, som snart lander i postkasserne. Vær opmærksom på, at der kræves skriftlig tilmelding senest tre dage før mødet, for at man overhovedet kan deltage i mødet. Og som noget nyt bliver der på grund af corona også mulighed for at give en fuldmagt til sin nabo, hvis man selv er forhindret i at deltage i mødet.

Vigtig afstemning i repræsentantskabet

På beboermødet skal der vælges en ny afdelingsbestyrelse, hvis medlemmer også bliver medlemmer af Brabrand Boligforenings repræsentantskab.

Og som sådan skal afdelingsbestyrelsens medlemmer allerede være aktive på det kommende repræsentantskabsmøde i boligforeningen, der holdes torsdag den 3. december. Det er blandt andet på repræsentantskabsmødet, at der vælges medlemmer til foreningsbestyrelsen.

Og hvis vinterens afstemning om Helhedsplanen for Gellerup stemmes ned på beboermødet, så bliver det Brabrand Boligforenings repræsentantskab, som i sidste ende kommer til at bestemme, om det bliver ja eller nej til den helhedsplansaftale, der nås frem til med kommunen.

Og alle beboere i Gellerupparken husker sikkert, at et lille flertal i boligforeningens repræsentantskab sidste sommer stemte ja til Udviklingsplanen med nedrivning af syv blokke. Selv om et enstemmigt beboermøde i Gellerupparken en måned forinden havde sagt nej tak til nedrivninger.


Beboercafeer om ghettoloven

Afdelingsbestyrelsen holder igen beboercafeer i foyeren i boligforeningens administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej (inden for COVID-19’s retningslinjer). Her har beboerne mulighed for at komme og møde afdelingsbestyrelsen og høre sidste nyt om planen. Der er også mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Beboerinfocafeen er åben

torsdag den 12. og 26. november kl. 15.00 – 16.30.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2020-06 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

S.R.
Er der en endelig dato på, hvornår Dortesvej skal nedrives?
Elsebeth Frederiksen
Nej. Der er ikke nogen dato endnu. Forhandlinger er udsat på grund af corona. Under alle omstændigheder har alle beboere 1 års opsigelse, så der er ingen risiko for at de bliver sat ud fra den ene dag til den anden.
-

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2020-06 Oktober side 14
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2020-06 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 15-16.30 Beboercafé om ghetto­loven
    Afd. 4: Afstemning om ny helheds­plan kommer tidligst i det nye år
  • kl. 17 aflyst Afdelings­møde
    Afd. 4: Afstemning om ny helheds­plan kommer tidligst i det nye år
  • kl. 15-16.30 aflyst Beboercafé om ghetto­loven
    Afd. 4: Afstemning om ny helheds­plan kommer tidligst i det nye år
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data