Sommer over markedsdag ved Holmstrup
Børne- og voksenmarked foran lokalBrugsen den 8. august
Der var lyn, torden og skybrud om natten, og vejrfolkene på tv lovede kun endnu flere af de våde varer ovenfra. Heldigvis blev regn skiftet ud med sol og læskende sodavand.
Solskin og markedsguld
Arrangørerne af det årlige marked for børn og voksne på Holmstrup Mark havde ikke de største forventninger om morgenen, men det blev en dejlig dag med grinende børn, der guffede popcorn i sig og slukkede tørsten i kold sodavand, mens solen strålede ned på boderne foran lokalBrugsen i Holmstrup.
Der var ikke så mange boder med spirende handelstalenter, som solgte legetøj, bamser og dvder som sidste år. De voksne sælgere var der også længere imellem, men du kunne f.eks. købe honning, et sofabord eller et legehus. Der var over 10 boder, og nogle fik udsolgt, inden markedet lukkede kl. 17. Der var oven i købet en bod der (gen-)åbnede kl. 16: en pige havde været hjemme efter nye forsyninger og kunne spændt pakke en papkasses indhold ud på salgsbordet.
Publikum svigtede ikke
Mange potentielle købere kom forbi og kiggede interesserede. En del erhvervede sig gode og billige ting med hjem.
Der har nok været lige så mange besøgende som sidste år. Bl.a. har fritidshjemmet været forbi, fortalte Lars Eg fra lokalBrugsens butiksråd.
Især var mange børn var mødt op – enten fordi de kendte nogle af dem, der solgte legetøj mv. eller også bare fordi det var spændende. Et par drenge fik overtalt damen, der solgte honning til at spille terningspil, mange ville gerne afprøve eller demonstrere legetøj – og så er der jo altid rart med et sted, hvor man kan få et kræmmerhus gratis popcorn og møde andre fra området.
Videoklip:
Læs også
▮ Skræppebladets blog,