Renove­ringen af Tousgårdsladen kan nu endelig gå i gang

Efter mange benspænd er håndværkere rykket ind i Laden og arbejdet

Det er snart længe siden, at der på et beboermøde blev besluttet, at der ikke skulle bygges et nyt beboerhus i Toveshøj men at det nuværende beboerhus Laden skulle renoveres i stedet.
Men allerede i 2011 blev der, i forbindelse med helhedsplanen for Toveshøj og Gellerup, afsat penge til beboerhuse i både Gellerup og Toveshøj.

Anett foran Laden, der allerede tirsdag blev indhegnet.

Bygningen stammer fra 1873 og er igennem tiden blevet brugt til beboerhus, fester, bingo, fællesspisning, cykelværksted og det har endda rummet et mikrobryggeri.
Selvom pengene til renoveringen er fundet og arkitektkonkurrencen er afsluttet, har Laden stået tom siden 1. januar 2019. Her skulle arbejdet være begyndt. Selvom det stået tomt har der stadig været udgifter forbundet med huset f.eks. vand og varme. Anett S. Christiansen regner med, at det har kostet 20- 25.000, at Laden har været lukket.

Du kan se tegninger og funktionsprogram her:
Ny 1. sal
Ny stueetage
Funktionsprogram

Hvorfor er der ikke sket noget?

”Der gik politik i vejen,” forklarer formand for Toveshøj Anett S. Christiansen.

”Beboerne og brugerne af Laden har glædet sig meget til et nyrenoveret beboerhus, men så gik der politik i vejen. Det betød, at Tilsynet i Aarhus Kommune sendte en forespørgsel til boligtilsynet, hvor de netop spurgte om det var nødvendigt at bygge så stort et beboerhus, når der skulle rives 200 boliger ned,” fortæller Anett.
Den forespørgsel kunne bestyrelsen ikke forstå. For selvom der skal rives blokke ned, kommer der jo andre bebyggelser i området, som også kan gøre brug af beboerhuset. Bestyrelsen har et ønske om at inkludere de beboere, der bor privat, så de også bliver en del af området og fællesskabet. En af de bedste måder at gøre det, er, at de kan deltage i de fælles ting, som netop kommer til at foregå i Laden.

Håndværkerne gik med det samme i gang med at bryde gulvet op i den store sal.

Beboerindragelse hele vejen

Anett forklarer, at hun har være glad for at beboerne har været så meget inddraget i udformningen af projektet. Beboerne har været på busture for at se på andre beboerhuse og de har været til workshops.
” Vi har brugt så meget energi på vores grundige forarbejde, fordi vi ville fremtidssikre Laden 50 år frem.

Usædvanlig lang behandlingstid

Boligforeningen ansøgte om godkendelse af skema B allerede i maj 2018. Godkendelsen er først kommet i starten af november i år. Og det er, ifølge boligforeningens formand Keld Albrechtsen ualmindelig lang behandlingstid.
Da Keld Albrechtsen hørte om Tilsynets forespørgsel, skrev han, den første juni et brev til borgmester Jacob Bundsgaard om hvorfor der er stillet spørgsmål til byggeriet.

Her svarer borgmesteren, at det ikke kan komme på tale at ændre aftalen, fordi en aftale er en aftale. Dermed burde vejen være banet for påbegyndelsen af renovering. Men der går altså alligevel fem måneder, inden de får den endelige godkendelse.

Hegnet er også ved at blive brudt ned.

Skuffelse og vrede

Anett S. Christiansen er både skuffet og vred over hele forløbet. Hun føler sig rendt over ende af bureaukrati og politik. ”Ufornuften har sejret. Uden at have haft en dialog med os, uden at tænke på, at der kommer andre beboere til området, som også kan bruge beboerhuset.”

Køkkenet der i årenes løb har været stedet med god mad og fællesskab er også helt tømt.

Hun føler, at der sidder nogen på rådhuset, der gerne vil modarbejde nye tiltag i Gellerup.
Men nu hvor tilladelsen er kommet, så er Anett virkelig lettet. Huset har stået tomt så længe og hun kan endelig fortælle sine beboere, at nu sker der faktisk noget.

Om cirka 14 måneder står huset klar. Her vil være vaskeri, møderum, værksteder, en stor sal, køkken og et opholds- og aktivitetsområde. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Du kan se tegninger og funktionsprogram her:
Ny 1. sal
Ny stueetage
Funktionsprogram

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data