Kan du stave til 50?

Skræppebladets sommerindlæg er blandt andet en lille serie om at stave korrekt ifølge retskrivningsordbogen

Skræppebladets kontor i Gellerup Museum er ferielukket, og det meste af redaktionen er taget på ferie. Men frivillige passer butikken, og du kan som altid indsende indlæg til Skræppebladet.

I ferietiden vil frivillige underholde med at par artikler, og den første om svære ord kommer her:

Kan du stave til.. jubilæum?

Nu er det de færreste, der har problemer med at stave til jubilæum, fødselsdag eller bryllup. Så længe der kun er en af slagsen, eller det er først, er det nemt nok.
Men hvad sker der, når det gentages? Eller når vi vil fortælle, hvor længe siden det er siden første gang?

Bryllup

I dansk retskrivning vil vi gerne lave sammenhængende ord, når der kun er én betydning. Derfor skriver vi fx guldbryllup og ikke guld bryllup, hvor det sidste er svært og mystisk at læse.
Eksempel: De har været gift i 50 år og kan derfor fejre guldbryllup.

Fødselsdag

Når en person fylder år skriver vi fødselsdag og ikke fødsels dag – sidstnævnte er dog den konkrete dag i det konkrete år, hvor personen blev født, og den findes der kun en af. Hvorimod fødselsdag – det er der hvert år.

År

Nu kommer så det svære. Det med at angive år. Er det et eller flere ord?

Første eksempel: En person fylder fem år. Hedder det så fem års fødselsdag? Eller hedder det femårsfødselsdag?
Svaret kan være svært at regne ud: Har personen haft fødselsdag i fem år? Eller har personen en særlig dag som er femårsfødselsdag? Ja, når man ser sådan på det, er det jo kun det sidste som er rigtigt. Og derfor også det eneste som kan findes i retskrivningsordbogen

Nu gælder det – kan du?

Andet eksempel: Skræppebladet blev udgivet første gang i 1970. I år (2020) kan bladet fejre:
A: 50 års jubilæum
B: 50-års jubilæum
C: 50-årsjubilæum
Her er det svært. Og mange andre har anvendt alle tre stavemåder.
Kan alle bruges? Nej, kun en stavemåde er rigtig.

Lad os se om vi kan regne ud, hvad der er rigtig, ved at udskifte ordet “jubilæum” med fx “tortur”
A: 50 års tortur
B: 50-års tortur
C: 50-årstortur
Ja her er det i hvert fald ikke mulighed A. Der er ikke tale om noget der er foregået uafbrudt i 50 år (hverken tortur eller jubilæum).
Mulighed C ser rigtig ud: noget der sket i anledning af at der er gået 50 år.
Men hvad med mulighed B? Er den ikke lige så god som C?
Den gode forklaring er måske lidt uklar. Men hvad menes der med 50-års x? Er det noget der er sket i 50 år eller er det noget der sker i anledning af at der gået 50 år?
Retskrivningsordbogen har kun et eksempel, når det gælder jubilæum.
Men der er flere svar når det fx gælder fødselsdag: Navneordet attenårsfødselsdag kan også skrives som tillægsordet attenårs foran navneordet fødselsdag, dvs “attenårsfødselsdag”, “attenårs fødselsdag”, “18-års fødselsdag” eller “18-årsfødselsdag”.
På Skræppebladets redaktion foretrækker vi at det skrives ét ord: 50-årsjubilæum (eller halvtredsårsjubilæum)

Skriv til bladet

Skræppebladet staver ikke altid korrekt. Vi får tekster fra et hav af kilder og ikke alt er gennem årene rettet til.
Men sender du noget nyt ind – så stav korrekt. Det vil Skræppebladet og alle bladets læsere sætte pris på.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Blogredaktionen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data