“Jeg tror, at fremtiden kræver en stærk almen boligbevægelse”

Mathias Kofoed-Ottesen sætter sit mandat til rådighed til repræsentantskabsmødet

Af Mathias Kofoed-Ottesen, arkivfotos

Efter fire år i foreningsbestyrelsen og seks år i boligforeningen søger jeg nu videre til nye græsgange.
Til september flytter min kone og jeg til Østrig for at prøve noget helt nyt – men desværre betyder det også, at der må sættes et punktum for mit engagement i boligforeningen. I hvert fald for denne omgang.

Derfor sætter jeg mit mandat til rådighed ved det kommende repræsentantskabsmøde. Men selvfølgelig ikke uden lige at efterlade en afskedsreplik her i Skræppen. Og en opfordring til at tænke på boligbevægelsens fremtid, når jeg skal skiftes ud.
Min tid i foreningsbestyrelsen kom til at se meget anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Dårligt var jeg blevet valgt ind inden stort set hele dagsordenen blev overtaget af Folketingets nye skændige ’ghetto’- lovgivning.

Det har været en udfordrende, og ikke mindst meget vigtig, opgave at kæmpe med. Det har undertiden været decideret ubehageligt at være en del af, ikke mindst når man tænker på, at foreningen nærmest blev ført planken ud med en statslig og kommunal pistol i ryggen.

Samtidig har der over de sidste fire år også været en voksende opmærksomhed på vores grønne ansvar, både i forhold til CO2-udledning i byggeriet og vores opgaver som ’landforpagtere’ når det kommer til biodiversitet. Jeg er glad for at gå fra en forening der helt åbenlyst har fået øjnene op for den store opgave og den vigtige rolle vi spiller i den.

Vi har en oplagt mulighed for at præge de næste generationer med de værdier og visioner, som ligger til grund for den almene sektor – og den skal vi selvfølgelig bruge” Mathias Lange Kofoed-Ottesen

”Vi har forspildt en helt unik fordel i boligbevægelsen”

Men da jeg først stillede op til foreningsbestyrelsen var det først og fremmest med det formål at repræsentere de mange unge studerende i foreningen – en gruppe, der jo kun er blevet større efter vi i mellemtiden har fået vores nye flotte kollegie.

Jeg ønskede mig først og fremmest at vi blev meget bedre til at understøtte fællesskaberne i vores studiebolig-afdelinger, såvel som alle andre steder. Men samtidig var min påstand også, at vi kunne blive bedre til at engagere de unge i foreningslivet og beboerdemokratiet. Vi har en helt unik fordel i boligbevægelsen.

Hvert år får vi stort set automatisk indskrevet nye medlemmer i foreningen i form af de mange studerende, der flytter til Aarhus og skal have en lejlighed, et kollegieværelse eller andet. Desværre får vi bare ikke det ud af den, som vi kunne. Stod det til mig, skulle vi have en langt mere aktiv strategi for at rekruttere og engagere de unge i beboerdemokratiet.

Det skal vi gøre for vores egen skyld, fordi det er vigtigt for os at sikre at der også i fremtiden er afdelingsbestyrelser – og fordi et velfungerende kollegie med en aktiv bestyrelse er mere attraktiv end det modsatte. Men vi skal også, i fællesskab med BL, gøre det for at sikre grundlaget for den almene boligbevægelse i fremtiden.

Vi har en oplagt mulighed for at præge de næste generationer med de værdier og visioner, som ligger til grund for den almene sektor – og den skal vi selvfølgelig bruge!

Aarhus Kollegiets nye bestyrelse med suppleanter – fra venstre: Anne-Sophie Andersen, Philip Aagaard, Teis Weinreich, Sofus Harbo, Thorvald Zehmke, Lars Hansen, Peter Jellesen og Andreas Kure.

Beboerdemokrater på Aarhus Kollegiet.

Fremtidens værdier er også almene

Jeg tror, fremtiden kræver en stærk almen boligbevægelse. Jeg tror mange af vores værdier passer til de krav, som en bæredygtig fremtid stiller til os.
Fællesskaber, indflydelse på egen tilværelse og selvfølgelig et alternativ til evig økonomisk vækst og materiel overflod. Og jeg håber, at det vil afspejle sig i den kommende bestyrelses prioriteter og strategi.

Jeg er ked af at skulle forlade Brabrand Boligforening. Det har været en stor fornøjelse at være med til at forme en forening med så levende og diskussionlystent beboerdemokrati. Og på falderebet vil jeg også gerne udtrykke min største respekt overfor vores dygtige medarbejdere både i administrationen og ude omkring i driftscentrene.

Det gælder selvfølgelig også vores nye trekløver-direktion – ikke mindst selvfølgelig Susanne Witting, der i løbet af mit korte besøg her i foreningen har spillet en enormt stor rolle med stor faglighed og engagement.

Tak for nu. Og hvem ved, måske på gensyn.