Rådmand: Minister opfører sig udemokratisk og udansk

Minister sætter igen fokus på kønsopdelt svømning og kalder det ”udansk”

Af Elsebeth Frederiksen

Det er både udansk og udemokratisk, når integrationsminister Kaare Dybvad i et brev opfordrer kommunerne til at tage “alle redskaber i brug” for at forhindre “udansk” kønsopdelt svømning og samtidig ikke selv vil lovgive på området.

Kvindesvømning i Gellerupbadet blev i 2017 forbudt af byrådet. I forløbet op til, havde brugere af kvindesvømningen protesteret kraftigt mod lukningen.

Den aarhusianske rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad er rystet over den seneste udmelding fra integrationsminister Kaare Dybvad.

”Det er ikke bare et tosset og populistisk forslag. Det er i mine øjne også direkte udansk og udemokratisk. Det burde efterhånden stå lysende klart for alle ministre, at man ikke kan administrere gennem instrukser pressemeddelelser og se stort på, om der er den nødvendige lovhjemmel, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Ministeren opfordrer i et brev kommunen til at tage alle redskaber i brug for at stoppe kønsopdelt svømning. Samme minister har dog tidligere udtalt, at han ikke ønsker at lovgive på området. Til Altinget har han så sent som i december udtalt:

”Kommunerne er overdænget med regler, som de skal overholde på kryds og tværs. Og hvis jeg kan få min vilje, så skal der ikke være en lov om, at der ikke må være kønsopdelt svømning. For jeg synes, det er åndssvagt, at vi skal sidde på Christiansborg og detailregulere, hvordan en svømmehal skal drives i Odsherred Kommune”

I stedet for at lovgive har ministeren nu skrevet til 11 kommuner for at få sin vilje. Aarhus Kommune er af de 11 kommuner som ministeren har skrevet til. Kommunen afskaffede kønsopdelt svømning i 2017 i den kommunale åbningstid. Men aktuelt er der ni foreninger i kommunen, som tilbyder svømning for enkelte køn.

”Ministeren sidder jo netop og detailregulerer. Men nu vil han have kommunerne til at administrere efter sin personlige vilje i stedet for at benytte det danske demokrati,” siger rådmanden

Protest mod lukningen af kvindesvømningen, blev markeret på mange måder, her som huskekager.

Der er flere formål med den kønsopdelte svømning. Et af dem er at sikre, at endnu flere får en aktiv og sund fritid. Således har AGF Svømning tidligere modtaget en kvart million kroner af daværende Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Pengene gav mulighed for at iværksætte et bredt integrationsprojekt for indvandrere i tilknytning til Gellerup Badet.

Det er vigtigt for mig at så mange som muligt tager del i foreningslivet. Det er godt for fællesskabet, folkesundheden og for integrationen. Derfor er jeg også glad for, at vores foreninger har en bred vifte af tilbud, der retter sig mod drenge, piger, unge og gamle. Ønsker ministeren også, at vi skal lukke pigekoret eller herre-landsholdet? Det synes jeg er er i strid med grundlæggende danske værdier som foreningsfrihed og ligestilling,” siger Rabih Azad-Ahmad.

Det fremgår af bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling § 61, at ”Det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv. Det gælder både i private foreninger og inden for den offentlige forvaltning.”

Det mest danske, vi kan gøre, er at følge den gældende danske lovgivning. Hvis ministeren har en anden vilje, så må han få folketinget til at vedtage en lov. Det er dansk og det er demokratisk,” lyder det afslutningsvis fra rådmanden.

Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse fra Kultur og Borgerservice.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data