Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten Jupiter, der lyser meget kraftigt på himlen hele natten først i øst og siden i syd. 21/9 var den tættest på Jorden.

Jordens atmosfære

Uden om Jorden og andre planeter ligger en kappe af luftarter, som kaldes atmosfæren. Atmosfæren er et filter, der opfanger objekter fra rummet som elektriske partikler, der skaber Nordlys. Men den er også meget andet. Indtil videre må Jordens atmosfære betragtes som enestående, men ambitionerne om at finde planeter ligesom Jorden ude i universet er meget store.

Jordens atmosfære er enestående ved at forsyne os med ilt og vanddamp, som er forudsætninger for alt liv. Vejr, klima og livsbetingelser bestemmes af processer i atmosfæren. Jordens atmosfære er hen ved 1.000 km bred. Luften bliver tyndere og tyndere, efterhånden som man kommer højere op. I op til 10 km’s højde falder temperaturen gradvis til hen ved minus 40°C. Derefter begynder den at stige og falder atter igen til o. minus 90°C.

I atmosfærens lag 80-90 km oppe kan temperaturen stige til over 1000°C. I det bredeste yderste lag er luften yderst tynd, da tyngdekraften tillader luftmolekylerne at slippe ud i rummet. Da Solens lys på dette meget brogede system varierer, vil det uundgåeligt føre til, at vejret, og dermed også klimaet på Jorden hele tiden ændrer sig.

Planeters atmosfærer

Nu er definitionen på en planet blevet indskrænket, men på nær Merkur har alle, der nu har status af planeter, en atmosfære. Merkur er meget lille og befinder sig så tæt på Solen, at alle løse stoffer formodentlig er blevet trukket til Solen.

Planeten Venus stråler på himlen som det mest lysstærke himmellegeme næst efter Solen og Månen, men skinnet bedrager. Det, Solens stråler skinner på, er et tæt skydække af svovlsyredråber. Ovenover er en atmosfære af kuldioxid.

Mars har en meget tynd atmosfære. Derfor kan man næsten se de røde klipper med det blotte øje. Ved polerne er der is, men der er ikke vand i flydende form.

De store gasplaneter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun består, som navnet antyder, af gas formodentlig med en fast kærne. Man kunne tro, at der var en udefinerbar overgang mellem atmosfære og planet, men trykket er så kraftigt et stykke nede, at astronomerne definerer det som planetens overflade. Selv i mindre astronomiske kikkerter ses tydeligt bælter på Jupiters overflade. Det er skybælter, og der blæser meget kraftige vinde.

Titan

Ved siden af Jordens atmosfære er det mest bemærkelsesværdige, at Saturns store måne Titan også har en atmosfære. Selv om Titan er den næststørste måne i solsystemet, er den kun en halv gangs tørre end Jordens måne. Ikke desto mindre bærer den på en tung atmosfære, som mest består af kvælstof. I de seneste tiår har Saturn med dens ringe og måner været i forskernes søgelys, men en forklaring på Titans atmosfære kendes ikke.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data