Brabrand Kulturuge fra midt i september

Udstilling, teater, debat, musik, forestillinger og åbent hus bl.a. i Voldbækhave

Tag med til det traditionsrige fælles kaffebord på Hovedgaden i Brabrand den 17. september, når Brabrand Kulturuge for 12. gang officielt åbnes med taler, musik, sang, dans og selvfølgelig kaffe, rundstykker og en lille en til halsen.

Der blev filet på violin og trukket i harmonikaen til folkedansernes optræden (fra tidligere kulturuge)

Festlig folkedanseropvisning.

Festlig folkedanseropvisning.

Baggårdspumaens liv

Allerede dagene inden kan du opleve ”Otto Brandenburgs liv”, når den lokale teatergruppe Vester Gasværk dramatiserer livets højdepunkter hos den folkekære sanger og skuespiller, der blev kendt som ”Baggårdspumaen”. Han debuterede i 1955 i ”Four Jacks”. Kendte sange er f.eks. ”To lys på et bord” og ”Søren Banjomus”. Brandenburg optrådte i en lang række film, bl.a. Styrmand Karlsen, Mig og Charlie, Gummi Tarzan og Riget.

Der er generalprøve 15. september og præmiere 16. september kl. 20. Forestillinger søndag, tirsdag og onsdag på kulturhuset Gasværket. Køb dine billetter hos Bolettes Blomster på Hovedgaden 70.

Musik

Søndag aften den 25. september er der koncert i Brabrand Sognegård, og om fredagen den 23. september er det Jazzværket, der står for den musikalske underholdning på Kulturhuset Gasværket: Musikforeningen præsenterer verdensnavnet Niels Lan Doky Trio kl. 20.30. Foruden pianisten Niels Lan Doky består trioen af Jonathan Bremer på bas og Niclas Bardeleben på trommer.

Forhåbentlig bliver vejret bedre i år. Ellers må udendørs morgenkaffe klares iført regnjakker.

Fælles morgenbord i genbrugsbutikken

Kig indenfor

I løbet af kulturugen har du mulighed for at kigge indenfor en lang række steder.

Søndag og onsdag i Brabrand Tennisklub, tirsdag hos senior-roerne på Århus Rostadion ved Brabrand Sø. Torsdag er det Legestuen i Brabrand Sognegård, som åbner dørene.

Onsdag kan du besøge Lokalcenter Brabrand, Sognecafeen i Brabrand Sognegård, Genbrugsland i Bazar Vest og kl. 14-16 er det boligafdelingen Voldbækhave, der holder åbent hus.

Brabrand Boligforenings afdeling 16, Voldbækhave på Årslev Møllevej 43, er et bofællesskab for seniorer tæt beliggende på lokalcenter og natur. Voldbækhave er for ældre, der ønsker at nyde deres tredje alder i fællesskab med andre ligesindede. Det sociale liv er lige på den anden side af entrédøren.
Repræsentanter fra beboerne vil vise rundt og besvare spørgsmål fra de besøgende.

På udstilling

Både amatører og professionelle udstiller maleri, grafik og skulptur på Gasværket hele ugen. Kunstværkerne er til salg, og der bliver afholdt auktion af malerier til fordel for Gasværket.
På Victor’s Værksted bag Gasværket udfolder en flok lokale malere sig et par gange om ugen, og i løbet af ugen kan værkstedet besøges.

På Jysk grafisk Værksted på Engdalsvej er der både udstilling og arbejdende værksteder med Merete Bartholdy, Unn Høje, Joe Ingvartsen, Lis Rejnert Jensen, Hanne Mette Kristensen og Birgitte Smed. Åbent de fleste dage i kulturugen.

I Brabrand Sognegård udstiller Bjarne Brøchner sine malerier, og på Gellerup Bibliotek vil der hele ugen være udstilling om Kulturhovedstad 2017 for både børn og voksne.

Ud at gå

Søndag den 18. september kan du tage på vandretur i True by og opleve ”Vinterens Hjerte” i True Skov. Verner Snog fortæller om lokalhistorie og viser vej fra Helenelyst. Turen tager omkring to timer.
Også den sidste søndag i kulturugen er der byvandring med lokalhistorisk vinkel.

Lokalhistorisk Arkiv kan du i øvrigt besøge på samme adresse og i samme åbningstid som Gellerup Bibliotek: man-ons-tor kl. 10-17, tirs-ons kl. 10-18 og lørdag kl. 10-13.

Læs mere

Foruden ovennævnte arrangementer er der flere oplevelser at finde i programmet. Du kan downloade det fra Kulturhuset Gasværkets hjemmeside: www.detgamlegasvaerk.dk.
Download programmet i pdf-format

Fra tidligere Brabrand Kulturuge

Fra tidligere Brabrand Kulturuge

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-07 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

webmaster
Vi har modtaget:

Hej Skæppebladet
Jeg blev ved et tilfælde gjort opmærksom på jeres artikel om kultur ugen og faldt over følgende :

I Brabrand Sognegård udstiller Bjarne Brøchner sine malerier

Det er ikke korrekt. Det er det mig : Jane Vilhelmsen der udstiller mine malerier i sognegården fra lørdag d 17/9- søndag d18/10

jvf seneste sogneblad side 17

Med venlig hilsen
Jane Vilhelmsen
Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: På sporet af en baggårdspuma: Otto Brandenburg i Brabrand | Skræppebladet - Brabrand Boligforening:
[...] Læs mere Forestillingen er et af de mange kulturtilbud i Brabrand Kulturuge, der officielt åbnes lørdag den 17. september. Læs i Skræppebladet: Brabrand Kulturuge fra midt i september [...]
Link: skraeppebladet.dk/2011/09/pa-sporet-af-en-baggardspuma-otto-brandenburg-i-brabrand/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-07 September side 8-9
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-07 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 20: Vester Gasværk: Otto Brandenburg, præmiere
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 10-12: Åbning af Kulturuge
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 13.30-15.50: Vandretur v/ Helenelyst
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 11.30: Middag i Lokalcenter Brabrand
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 14-16: Åbent hus i bofælles­skabet Volbækhave
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 14: Åbent hus Genbrugsland i Bazar Vest
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 18: Middag og koncert med Mads Bæhrentzen
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 20.30: Niels Lan Doky Trio på Jazzværket
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 13: Koncert med Egebakkeskolens kor
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 14.30-16: Byvandring True
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
  • kl. 19.30: Kulturugekoncert i Aarslev Kirke
    Brabrand Kulturuge fra midt i september
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data