Gammel haveforening får nyt liv i Hasle Bakker

Mariehønen vil fremtiden blive til Toveshøjshaven til glæde for områdets beboere og alle århusianere, som besøger det grønne bakkeområde

Til højre for asfaltstien, som fører ind til Hasle Bakker fra Janesvej på Toveshøj, kan man stadig se resterne af den gamle haveforening Mariehønen, hvor beboerne på Toveshøj tidligere havde deres små nyttehaver. På det samme jordlod er de aktive havefolk bag Verdenshaverne nu gået i gang med at etablere det haveafsnit, som kaldes Toveshøjhaven.

Første skridt hen mod en genåbning af haven

Skærtorsdag eftermiddag dukkede en lille flok af de haveaktive op i Toveshøjhaven for at gå i gang med opgaven: at omdanne jordloddet til en dejlig have. Og det var især arbejdet med at fjerne de mange vildskudte brombærbuske, som tog på kræfterne. Ikke mindst hos de to deltagende afdelingsformænd fra henholdsvis Gellerupparken og Toveshøj, som gik grundig til værks for at udrydde de mange rødder med både succes og smil på læben.

Kvinder og børn gik til sagen med stor arbejdsiver, da der skulle ryddes op i vildnisset i Toveshøjhaven.

I kaffepausen går snakken livligt om de konkrete muligheder, som kan bringes til live i haven. Men hvordan den præcise planlægning af havens udformning skal være, er slet ikke på plads endnu. Så tankerne om en café, hvor folk kan sætte sig ned og få en kop kaffe, et sted til adspredelse for Tovshøjskolens elever, et legeområde med et højt tårn, som børnene kan kravle op i og se ud over bakkeområdet, var blot nogle af de mange ideer, som kom frem, mens kaffen blev nydt.

 En afdelingsformand rydder op. Toveshøj formand, Anett S. Christiansen vandt kampen mod brombærbuskenes rødder.

Blomsterkasser og stiklinger

Næste gang, der er aktivitet i Toveshøjhaven er søndag den 13. maj klokken 14-17.
Her inviteres områdets beboere og andre nysgerrige til at kigge forbi og høre nærmere om projektet, som er en aktivitet under Samvirket i Gellerup og Toveshøj.

Men man er også meget velkommen til komme forbi og hjælpe med at fjerne ukrudt eller løse andre udfordrende haveopgaver. Og de besøgende, som har lyst, kan også få deres helt egen blomsterkasse med små spirer og planter med hjem til altanen, så de selv kan få jord under neglene. Hver altankasse koster 10 kroner, som går til støtte til Verdenshaverne.

Du kan læse mere om Toveshøjhaven på www.Samvirket.dk/verdenshaverne


Mariehønen i de gode gamle dage…

”Altså, det var en, der hed Kirsten Jacobsen (mangeårig afdelingsformand på Toveshøj – red.). Hun fik lov til at leje det lille stykke jord af kommunen, men så fandt hun ud af at det var alt for dyrt, og så blev der oprettet en lille haveforening for os på Toveshøj.

Den hed Mariehønen,” husker 85-årige Martin Jensen, der i to-tre år var formand for haveforeningen, som blev oprettet på det lille stykke jord bag børneinstitutionerne i slutningen af 1970´erne. I de sidste mange år har arealet dog ligget øde hen.

”Dengang blev der ansat to personer til at gå der om sommeren og om vinteren. De byggede blandt andet nogle drivhuse, der stod nede bagest i haven. Der var også en lille skurvogn med haveredskaber. Og rundt om haven plantede vi brombærbuske, så folk ikke kunne komme så nemt ind og ødelægge noget,” fortæller Martin Jensen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-04 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-04 Maj side 11
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-04 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 14-17 aktivitet i Toveshøjhaven
    Gammel haveforening får nyt liv i Hasle Bakker
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data