Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt.

Faser og formørkelser

Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i en håndkikkert. Det skyldes, at den skygger for sig selv ligesom månen.

Vi kender alle solformørkelser, hvor månen kommer mellem Solen og Jorden, og måneformørkelser, hvor Jorden kommer mellem Solen og Månen. Selv om Venus kan komme til at befinde sig lige mellem Jorden og Solen, er den alt for lille til, at den kan formørke Solen. Til gengæld taler man om en Venuspassage, hvor Venus ses på solskiven som en lille sort skive.

De planer, som Jorden og Venus bevæger sig rundt om Solen i, afviger imidlertid noget fra hinanden. Derfor forekommer Venuspassager ret sjældent. De indtræffer med to af gangen med otte års mellemrum inden for intervaller af 105 til 120 år. Sidste gang var i 2004 og nu kommer nok en Venuspassage den 6. Juni. Derefter skal man vente til 2117, hvis man vil se en Venuspassage.

Arkæoastronomi

Venuspassager har betydet meget i astronomihistorien. Et stort problem har været at beregne afstandene i verdensrummet. I 1671 lykkedes det Cassini, lederen af observatoriet i Paris, at beregne afstanden til planeten Mars.

Han målte planetens vinkel til de bagvedliggende stjerner i Paris og en kollega vinklen til de bagvedliggende stjerner i Brasilien. Ved hjælp af simpel trekantsberegning kunne de derefter måle afstanden til o. 65 mill. km svarende nogenlunde til jordens diameter 5000 gange.

Dermed fik man erkendelsen af, at afstandene i rummet var meget større end forventet, og at menneskenes betydning nok heller ikke var så stor. Mærkelig nok kendte man ikke den nøjagtige afstand til Solen. Selv Newton kendte den kun med 30% nøjagtighed.

Astronomer havde længe været inde på, at Venuspassager måtte kunne bruges til at måle afstanden til Solen. Hvis man kendte Venus’ vinkel til Solen to vidtforskellige steder på Jorden, måtte afstanden kunne beregnes ved hjælp af trekantsberegning. Derfor ville man have målt Venus’ forhold til Solen på Tahiti på anden side af Jorden under Venuspassagen i 1761.

James Cook

Den person i den engelske flåde, som på det tidspunkt suverænt havde det største kendskab til matematik og astronomi var James Cook. Problemet var bare, at han ikke var officer. I de daværende engelske orlogsskibe og for øvrigt også de danske boede officererne agters.

Midtskibs boede midshipmenn. Det var helt unge kadetter, men det var kun dem, som kunne avancere til officerer. Det menige mandskab, som boede forrest i skibet, kunne allerhøjst opnå at blive bådsmænd.

Helt ekstraordinært blev der gjort en undtagelse i Cooks tilfælde, og han blev nådigst udnævnt til løjtnant og leder af ekspeditionen til Tahiti. Projektet mislykkedes dog, blandt andet stjal de indfødte Cooks teleskop (kikkert), men på denne og efterfølgende ekspeditioner fik han kortlagt det meste af Stillehavet og observeret et dusin Merkurpassager.

Man skal tidligt op, hvis man vil se Venuspassagen 6. juni. Den er allerede halvvejs, når Solen står op 4.30. Og så skal man endelig huske beskyttelsesbriller.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-05 Juni side 10
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 4.30: Venuspassagen
    Venuspassage
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data