Kender du din nabo?

I fem år var min bopæl Gudrunsvej 42, 4 mf. En meget smilende mand i opgangen hedder Libaan Sabrie

Libaan Sabrie er født i 1970 i Somalien, hvor han boede indtil begyndelsen af 199’erne. Libaan kom til Danmark i 1993, og har altid været enten i arbejde eller under uddannelse. Aktuelt er han i gang med uddannelsen i statskundskab på 2. semester og har arbejdet som musikunderviser.

For musiker og familiefar Libaan Sabrie er det vigtigst at uddanne sig og ikke at dumme sig.

For musiker og familiefar Libaan Sabrie er det vigtigst at uddanne sig
og ikke at dumme sig.

Libaan mener, at man skal engagere sig i samfundet. En god tilværelse i Aarhus hænger sammen med fællesskaber med andre mennesker. Han har en 14-årig søn, Aanas, der spiller fodbold i AGF, og selv deltager han ivrigt i netværksdiskussioner med andre somaliere om, hvordan integrationen bedst lykkes, og hvordan somaliere bedst muligt bliver en del af Aarhus.

Men hvad bragte ham til Danmark?

Borgerkrig i Somalia

Omkring 1990 var Somalia et kommunistisk land. Usikkerheden steg, og til sidst kom det til borgerkrig. Libaan mindes om borgerkrigen, når han ser billeder fra Syrien og erklærer, at han var heldig at overleve. I Somalien blev Libaans far og halvsøskende skudt, faderen døde kun 3 ½ måned, efter at Libaan var ankommet til Danmark. Derfor modererer han også sit udsagn om held til ”jeg er heldig NOK!”

Krigens udbrud gjorde livet vanskeligt. Før krigen havde Libaan drømt en universitetsuddannelse, men der var knapt nok mulighed for at få noget at spise. Hvorfor? Fordi folk knapt nok turde gå ud og handle af frygt for at lide samme skæbne som Libaans far og søskende.

Livet i Danmark

Libaan har været bevidst om to ting – ikke at dumme sig og at tage en uddannelse. Dummer man sig ikke, har man ingen fjender, og man kan klare sig, hvis man har en uddannelse. Følelsen af at være velkommen var der med det samme, men det danske sprog er ikke det nemmeste.

På et højskoleophold lærte han Højskolesangbogen at kende, og ahn har lært at sætte meget stor pris på danske film som Olsen-Banden og Matador. Det har han betragtet som en god måde at lære sprog på. Derhjemme har han været bevidst om at tale dansk med sine børn. Det gør hans kone ikke, for der skal være somalisk kulturarv.

Somalisk kulturarv er der også i kærligheden til musik. Libaan beskriver afrikanere som værende født med rytme i blodet, og Libaan tænker hver time på musik. ”Musik holder mig i live”, siger han og beskriver musik som afstressende og noget, der siger mere end ord.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-09 November
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2015-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data