Leder

Et grimt skuespil på beboernes bekostning

Hvorfor nu de mange ekstra nedrivninger og tvangsfjerninger af tusinder af beboere, som kun har begået den fejl, at de har bosat sig i en blok, som nu kaldes ghetto?

Mens resten af Danmark diskuterer rød mand, grøn mand og spekulerer i, hvorvidt Ghita Nørby er blevet dement eller blot er en stor krukke. Så kan beboerne i Gellerupparken og Toveshøj på tiende måned leve videre med uvisheden om, hvorvidt deres hjem er i spil og skal rives ned i forbindelse med den udviklingsplan, Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er i gang med at forhandle.

Eller er de overhovedet i gang? Tilsyneladende er der ingen fremdrift i forhandlingerne. Aarhus Kommune spillede før sommerferien sidste år ud med en plan, hvor der skal rives ni blokke ned i de to afdelinger og sælges en af de store blokke på Gudrunsvej. I november svarede boligforeningen igen med en plan, hvor der peges på tre blokke, der kan rives ned for at nå i mål og opfylde den nye parallelsamfunds- eller ghettolovs krav om maksimum 40 procent almene boliger i Gellerup og Toveshøj….

For beboerne kan det være meget svært at forstå begge udspil, fordi den oprindelige Helhedsplan, som blev vedtaget af et flertal af beboerne og senere også byrådet for snart ti år siden, opererede med et mål, der hed kun 30 procent almene boliger i området i 2031.

Men spillets regler har ændret sig, og beboerdemokratiet er blevet sat ud af spil. De to afdelingsbestyrelser deltager ikke længere direkte i forhandlingerne. Og beboerne bliver heller ikke længere spurgt om, hvad de måtte mene. Den beslutning er overgået til boligforenings repræsentantskab, som sidst i maj kommer til at afgøre de to afdelingers fremtid.

Hvorfor vi er endt, hvor vi er, kan der være mange teorier om. I forsommeren 2018 havde vi en Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj, som havde været i gang i ti år, og som blev rost af høj og lav. Beboerne var glade for udviklingen, og statsministeren nævnte flere gange Gellerup som eksemplet på, at det gik det i den rigtige retning.

Så hvorfor nu de mange ekstra nedrivninger og tvangsfjerninger af tusinder af beboere, som kun har begået den fejl, at de har bosat sig i en blok, som nu kaldes ghetto?
Kan det være den kommende valgkamp, der er skyld i skuespillet om, at ghettoen er så farlig, at den skal rives ned. Eller er der indgået politiske rævekager, som der nu skal betales for. Har borgmesteren en ubetalt regning for sin formandspost i KL, som måske hænger sammen med, at det lige præcis er i Aarhus, at det store antal blokke skal rives ned?

Svaret blæser i vinden.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-02 Marts side 2 forsiden af magasinet 2019-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data