Grundlovsbrunch i Gellerup bypark med sang og taler

Hyldest til fællesskabet i Gellerup, som ikke er det samme som Hellerup

Grundlovsdag, den 5. juni, blev der holdt en uformel indvielse af den nye bypark i Gellerup. En lang række af områdets aktører – klubberne, kirken, Livsværkstederne, biblioteket, fællesrådet og Gellerup og Toveshøj, havde nemlig inviteret til Grundlovsbruch under halvtaget på den nye pavillon, som i folkemunde er blevet døbt ”tankstationen”.

Og det var et smukt morgenbord med masser af brød, ost, juice, kaffe og frugt, der tog imod de mange morgenfriske gæster, som kiggede forbi. Og der var både fællessang og en lille koncert med Martin Hornstrups orkester.

Martin Hornstrups orkester leverede musik og sang med støtte fra Velliv

Martin Hornstrups orkester leverede musik og sang med støtte fra Velliv

Gellerup er fuld af fællesskab

Dagens første grundlovstaler var Preben Astrup, filosof, idrætskonsulent og en mangeårig ven af Gellerup-området. Han fremhævede den store gavn af fællesskaberne og foreningslivet, som beboerne i Gellerup har stor glæde af. Og han sendte en klar kommentar til politikernes nye upopulære udviklingsplan med en omskrivning af Søren Kirkegaards berømte ord om,” at det ikke går an at rejse i Sjælland, efter et kort over Frankrig,” til at det nok ej heller går an at rive ned og bygge op i Gellerup, efter et kort over Hellerup”.

Preben Astrup og Karim Kadoura var årets grundlovstalere i Gellerup.

Preben Astrup og Karim Kadoura var årets grundlovstalere i Gellerup.

Husk at stemme

Gellerups egen ungeborgmester, 15-årige Karim Kadoura fra Dortesvej, holdt dagens anden grundlovstale. Han opfordrede alle til at huske at stemme denne grundlovsdag, som faldt sammen med Folketingsvalget.

”Det er den bedste måde at blive hørt af politikerne. Når de opdager, at rigtig mange stemmer her i området, kommer de og lytter til jer. De vil gerne have jeres stemme,” lød rådet fra den unge mand, der ved, hvad han taler om; Karim har nemlig siddet i ungebyrådet i Aarhus de seneste tre år og været ungeborgmester de sidste to år.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-04 Juni side 3
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2019-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data