Lederen

Let the games begin

udviklingsplan … ord som ”vi bliver slagtet” og ”vi har pistoler for brystet” var kommet ud af formandens mund

Siden sidste udgave af Skræppebladet er resultatet af et års ørkenvandring og skinforhandlinger om en udviklingsplan blev underskrevet, offentliggjort og vedtaget – både af Aarhus Kommune og af Brabrand Boligforenings repræsentantskab.

Det har ikke været noget smukt syn at følge. Afstemningen i boligforeningens øverste organ foregik, efter at ord som ”vi bliver slagtet” og ”vi har pistoler for brystet” var kommet ud af formandens mund. Et spinkelt flertal lod sig kue, og afviklingsplanen blev vedtaget. Demokratiet har talt.

Nu venter så udrulningen af den grumme plan. Der er mange ting, der stadigvæk skal forhandles om. Det kommer helt sikkert til at tage tid, for beboernes interesser og retssikkerhed skal sikres på alle mulige måder. Forhåbentlig spiller tiden på beboernes side, efterhånden som det kommer for dagens lys, hvad det er for noget knoldværk, politikerne har proppet i halsen på os.

Tilbage til demokratiet, som er en mærkelig størrelse.

Senest er det blevet en forsidehistorie i Jyllands-Posten, at syv procent flere danske borgere stemte ved Folketingsvalget i GLOBUS1 – de fleste af dem tillod sig ovenikøbet at sætte et kryds ved De Radikale…. (At stemmeprocenten ved valget i 2011 reelt var fire procent højere end 2019 har ingen skrevet om). Men nu er det så blevet et problem, at der er blevet afgivet flere stemmer end i 2015.

Det er sørme spøjse tider, vi lever i

På DR2´s Deadline bliver Toveshøjs næstformand og bydelsmor, Ilham Mohammed, udskammet af en taberramt præstedatter fra den danske højrefløj, som kritiserer, at Ilham og de andre nydanskere fra Gellerup ikke kunne finde på at stemme på hendes parti. Og ord som parallelsamfund flyver igen igennem luften. Det er sørme spøjse tider, vi lever i.

I skrivende stund føres der regeringsforhandlinger. Som beboer i den almene sektor ser det lige nu ud til, at det kun kan blive bedre. Væk er den ultraliberale boligminister, og partierne bag et kommende regeringsgrundlag må forventes at være venligere stillet over for den almene sektor – og måske har de også et mere nuanceret syn på de såkaldte ghettoer. Tiden vil vise det.

Hvis vi er heldige, så kommer vi til at opleve en olympisk periode, hvor de sidste mange års sortsyn og ”dem og os”-retorik bliver smidt i skammekrogen.

Lad legene begynde!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-04 Juni side 2 forsiden af magasinet 2019-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data