Afd. 4: Renove­ring bliver kritiseret – men kom selv og se!

Afdeling 4 – Gellerupparken

Der har i flere medier været rejst en kritik af renoveringen i Gellerup. Senest i JP Aarhus i januar og nu også afdelingsbestyrelsens kritik i Skræppebladet

En meget stor del af den rejste kritik kan jeg slet ikke genkende. De boliger, som jeg har besigtiget i blok B7, efterlader et indtryk af en meget omfattende renovering og en finish af høj standard, og mange af de beboere, som er flyttet tilbage til renoverede lejligheder, udtrykker tilfredshed. Det er værd at bemærke, at de, der flytter tilbage til deres ”gamle” lejlighed, oplever en bolig, som er med helt nye overflader, nyt bad, nye vinduer og meget andet – uden at huslejen stiger.

Det er forståeligt, hvis Skræppebladets læsere er forundrede over, at jeg ikke kan genkende kritikken, og jeg vil derfor opfordre til, at man benytter sig af muligheden for selv at tage renoveringsstandarden i øjesyn, når vi den 8. februar inviterer til Åbent Hus i Gellerup.

Når det er sagt, så er der altid noget, der kan gøres anderledes og bedre – og derfor kommer kritikken til at indgå i den evaluering af pilotblokkene, som skal danne grundlaget for den udvidede helhedsplan, som skal udarbejdes i de kommende måneder.

Som jeg læser afdelingsbestyrelsens kritik, så har man desuden oplevet nogle svigt vedrørende referater fra byggeudvalg og fremsendelse af nogle skitser. De konkrete forhold er der nu taget hånd om, og da vi her i januar har modtaget tilsagn om finansiering af de omtalte forpladser foran B7, kan der nu ske den inddragelse af afdelingens byggeudvalg, som efterspørges.

Boligforeningens projektafdeling har i efteråret været udfordret af adskillige opsigelser, og det har desværre bidraget til, at en del af den fremsatte kritik er berettiget.

Afslutningsvis vil jeg kommentere kritikken af undertegnede for ikke at deltage i et byggeudvalgsmøde. Jeg blev i december med meget kort varsel adviseret om et byggeudvalgsmøde, og det var ikke muligt for mig med få timers varsel at deltage i mødet. Jeg deltager i øvrigt løbende i talrige andre møder med afd. 4´s bestyrelsesmedlemmer – og Brabrand Boligforening er også mere og andet end Gellerup!

Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Keld Laursen, arkivfoto.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2020-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2020-01 Februar side 22
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2020-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data