Nedlukning af Gellerup Sogn har præget bybilledet
Flere teststeder og -busser har coronatestet beboerne intensivt
Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen
Den 17. maj kunne jeg på Skræppebladets Facebookside opdatere beboerne om, at Gellerup var blevet nedlukket på grund af for høje coronatal. Derefter kom der nærmest en daglig opdatering om smittetal, teststeder og nye tiltag for at få smittespredningen ned.
Der var på daværende tidspunkt tre teststeder i Gellerup, Blixens og Nordgårdhallen, og mange spurgte i diverse fora om teststeder, åbningstider og ventetid. Hver fredag sender kommunen en mail ud til aktører i områder, foreninger, ansatte, beredskabet og frivillige med informationer og status på smitten.
Lokale indsatser
Efter den første nedlukning var mange aktører involveret i at få oplyst folk om, at de skulle blive testet. Bydelsmødrene var ude at ringe på dørene i forbindelse med Eid. De var i basaren med nødder og sloganet test før fest. Der blev holdt zoom-møder med aktører i området og med lederen af kommunens corona-task force, Niels Højbjerg, hvor folk kom med ideer til, hvordan flere kom hen og blev testet. Her fandt kirken på, at de kunne følges til test efter gudstjeneste, og det samme tilbød bydelsmødrene.
Lokale testbusser
Da Gellerup fik lov til at åbne den 30. april, var folk lettede, for det betød jo, at smittetallet var faldet. Der skulle dog ikke gå lang tid, før Gellerup blev nedlukket igen. Det skete den 1. juni. Nu valgte kommunen at indsætte testbusser, der kørte rundt i Gellerup Sogn, og som blandt andet stoppede ved Bazar Vest og City Vest. Samtidig var ansatte fra Styrelsen for Patientsikkerhed rundt at ringe på døre for at minde folk om at blive testet, lige udenfor deres dør.
Kommunen ved Bazar Vest
Da der var en del i området, der ikke havde reageret på indkaldelse til vacciner, blev der oprettet et lokal vaccineafsnit i Globus1. Her kunne beboere, som kommunen havde ringet op, gå hen og blive vaccineret, hvis de havde fået en tid først.
For at minde flere om at blive vaccineret fyldte ansatte ved Aarhus Kommune en cykel med kassevogn med mundbind, vingummier og flyers og stillede sig centrale steder i Gellerup og Toveshøj. De stod blandt andet foran indgangen til Bazar Vest, hvor de fik kontakt til mange, der gik ind og ud af centret.
Vaccinecenter
Kommune havde fået fat på en del borgere, som gerne ville vaccineres. Efter den første dag var 129 blevet vaccineret, så de ansatte i vaccinecentret betegnede det som en succes.
Gellerup Sogn er åbnet igen
Hvor længe de kommunale tiltag i området varer ved, vides endnu ikke, men de lokale fortsætter i 15hvert fald i et godt stykke tid, lyder det både fra Beredskabet og Bydelsmødrene.
Så lad os krydse fingre for, at Gellerup Sogn denne gang forbliver åbent.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-04 Juni