Højskolen kan forandre liv

I den første uge i juli har 25 elever været på højskole i Gellerup

”Jeg er blevet helt høj af at se det fællesskab og samhørighed, der findes blandt eleverne.”
Sådan lyder det fra Ole Kamp, der er forstander på Gellerup Højskole.
Han har været vidne til, at alle eleverne, cirka en halv time efter de mødtes den første dag, allerede opførte sig, som om de kendte hinanden og havde det godt sammen. Nogle var lidt nervøse, fordi de ikke kendte hinanden, men det var intet problem, fordi de så hurtigt fandt sammen i et fællesskab.

”De 25 unge mennesker, der er her i denne uge, sender et signal af fællesskab, rarhed og latter og tager sig af hinanden. Det er højskoleånden,” forklarer Ole Kamp, der er tidligere leder af Rønde Højskole.
Han forklarer, at dem, der så kommer her, de mærker, hvad det er. Man skal ikke konkurrere om noget, man skal kun være her. Man skal bare have det godt sammen.

”Denne uge går ud på at vise, at vi kan være højskole her. At prøve det af. Nu har vi siddet i lang tid og prøvet at være højskole, men nu er vi en rigtig højskole,” fortæller Ole Kamp, som fortæller om ugen med iver og entusiasme i stemmen. Det er ret tydeligt, at han brænder for højskoletanken, og han krydrer sin fortælling med citater fra Grundtvig.

”..Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær, sagde Grundtvig engang, og det er netop højskoleånden,” forklarer Ole Kamp. ”Man kan ikke blive klog på noget, man ikke har lyst til at lære noget om.”

Grundtvigs ideer

Ole Kamp forklarer lidt om, hvad selve Grundtvigs ide med højskolen var i sin tid. Det var, at folk i de forskellige stænder (samfundslag) skulle gå sammen. At folkelighed betød, at folk var lige – uanset hvor man kom fra. Og det lærer man også her, fordi der er elever fra alle mulige forskellige kulturer, og selvom de er forskellige, så smager de til højskoleånden og får en masse ud af det. Selvom Grundtvig var præst, gik han meget op i, at en højskole skal være folkelig.
”Menneske først, kristen saa”. Det blev brugt af Grundtvig til at understrege det universelle ved det at være menneske.

Det betød, at man skiller det fuldstændigt ad, så forkyndelse ikke ekskluderer nogen. En højskole skal være folkelig og skal rumme alting. Han gik meget op i asatro og mytologi og mente, at hvis man ikke kender den grundstamme, man kommer af, er alt andet ligegyldigt.

Eleverne elsker opholdet

Halia Rahimi på 22 kommer fra Vejle, men bor nu i Aarhus, hvor hun læser statskundskab. Hendes familie stammer fra Afghanistan, og hun har oplevet, at hendes familie har haft svært ved at forstå, hvad en højskole er. ”Almen dannelse og dansk kultur er ikke noget, jeg er vokset op med, det kan godt være svært for familierne at forstå. Hvorfor skal du i skole, du går da på universitetet?” har været et af deres spørgsmål.

Halia har altid gerne villet prøve at komme på højskole. Hun havde store forventninger til opholdet, og de er blevet indfriet.
Mine forventninger var fællesskab og sammenhold, og at en masse forskellige mennesker mødes. Det hele er spændende, det har været spændende at gå i Gellerup og lære området at kende og få en rundvisning af en, der bor i området.”

Hun giver et eksempel på hendes bofælle, der, inden hun kom på højskole, var introvert og aldrig kunne drømme om at dele lejlighed med nogen, men som efter sit ophold, ikke havde lyst til at bo alene mere, fordi hun ville savne at have mennesker omkring sig.

”Det føles, som om vi har været her i fire uger, fordi vi har det så godt sammen, og det bliver mærkeligt, at vi ikke skal være sammen mere. Der er ingen karakterer, og du er her, fordi du har lyst. Hver person er unik og har en værdi. Det kan godt være, at angriberen er den bedste spiller i fodbold, men hvis han ikke får bolden fra de andre spillere, så kan han ikke lave målene. Der er vi alle sammen afhængige af hinanden på banen. Og sådan ser jeg det på højskole, hvor du ikke bliver vurderet på noget, alle har værdi og deres plads i fællesskabet,” lyder det fra Halia, inden hun løber efter de andre, der skal en tur i Bazar Vest.

Ingredienser til fællesskab

Niels Svendsen er 24, fra København og læser teologi. Han mener også, at Gellerup Højskole lever helt op til hans idé om en højskole.
”Der er fællessang hver morgen. Fællesspisning og skemalagte dage. Men intet pres, bare fællesskab.” Han har lært, at selvom der er forskel på folk, og man kommer fra forskellige kår og andre dele af verden, så har man det godt sammen.

Det er for Niels svært at forklare, hvad en højskoleånd er. ”Man skal opleve det. Man kan tale om sine oplevelser. Man kan møde op og oplever hurtigt at være en del af fællesskabet. Man har en åbenhed overfor hinanden. Lærerne tror også på det, som en højskole kan, de ved, at det bare virker, når man sætter folk folk sammen.

Vigtigste, du har lært?

”Det vigtigste, jeg har lært, er, hvor hurtigt man kan komme og ryste et fællesskab sammen. Og lære, hvilke ingredienser der skal til: åbenhed, imødekommenhed, fælles aktiviteter og højskolesange. I modsætning til en efterskole, hvor man måske ikke altid selv har valgt det, så er højskole noget, man gerne vil, og derfor er der ingen, der stritter imod.”

Læs mere om kommende aktiviteter på www.gelleruphojskole.dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-05 September side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2022-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data