Skovgårds­parken tilbage på g-listen

Beboere i København for at demonstrere mod parallelsamfundsloven

1. december røg Skovgårdsparken tilbage på parallelsamfundslisten. Traditionen tro sker offentliggørelsen af listen hvert år på den første dag i julemåneden, hvor nye grupper af almene beboere stemples til at skulle leve med udskamning og marginalisering.

I Skovgårdsparken var det en stigning i antallet af beboere med kun 9. klasses eksamenspapir i gruppen af beboere over 30 år, der bragte afdelingen tilbage på listen. På sigt kan det betyde, at Skovgårdsparken også risikerer at skulle i gang med nedrivninger, hvis pladsen på listen opretholdes i fire år.

Gellerup stadig på listen over omdannelsesområder

Op til offentliggørelsen af dette års udgave er g-listen var der lidt spænding om, hvorvidt Gellerup, som består af Gellerupparken og Toveshøj, ville ryge af listen. Men selv om antallet af beboere uden for arbejdsmarked er nået under 40 procent, så bor der stadig for mange med ikke-vestlig baggrund, beboere, der er dømte og uden skolegang over 9. klasse, og så er beboerne for fattige.

En placering på eller uden for listen har dog ingen indflydelse på den igangværende udviklingsplan, hvor syv blokke står til nedrivning i Gellerupparken, mens 200 familier på Toveshøj i det nye år får besked om, hvorvidt det er deres blok, der skal rives ned. Kun en dom ved EU-retten kan forhindre, at det kommer til at ske.

Solidaritet med Gaza

Traditionen tro drog en række beboere, der er aktive i Almen Modstand, med bus til København på g-listedagen for at demonstrere mod parallelsamfundsloven. I år havde boligaktivisterne valgt at gå på gaden sammen med palæstinenserne og københavnerne, der protesterede mod krigshandlingerne i Gaza, da det, som foregår i Palæstina, også handler om at flytte folk fra deres hjem på baggrund af etnisk oprindelse.

“g-listen” henviser til betegnelsen “ghettolisten”, der tidligerevar det officielle navn for det der i dag kendes som “parallelsamfundslisten”.

Vi har spurgt OpenAI om hvorfor der protesteres:

Etnisk diskrimination og boligpolitik:
Baggrund for ghettoliste-protesterne

Protesten mod parallelsamfundsloven, som ses i denne artikel, kan forstås ud fra flere perspektiver:

  1. Stigmatisering og marginalisering af beboere

    Offentliggørelsen af parallelsamfundslisten markerer bestemte boligområder som værende udsat for parallelsamfund. Dette skaber stigma og marginalisering af beboerne i disse områder, da de bliver stemplet som en del af en problematisk gruppe. I dette tilfælde ser vi, at Skovgårdsparken igen er blevet placeret på listen på grund af en stigning i antallet af beboere med kun 9. klasses eksamenspapir over 30 år. Dette kan føre til nedrivninger og forværring af boligforholdene for beboerne.

  2. Etniske og socioøkonomiske faktorer

    Artikel nævner, at Gellerup stadig er på listen, selvom antallet af beboere uden for arbejdsmarkedet er faldet. Dette skyldes, at der stadig bor mange med ikke-vestlig baggrund, dømte beboere og folk uden skolegang over 9. klasse, samt beboere, der betegnes som for fattige. Dette antyder, at loven har fokus på etniske og socioøkonomiske faktorer, hvilket kan opfattes som diskriminerende.

  3. Udviklingsplan og nedrivninger

    Artiklen nævner, at en placering på eller uden for listen ikke påvirker den igangværende udviklingsplan. I Gellerupparken står syv blokke til nedrivning, og 200 familier på Toveshøj venter på besked om deres bloks skæbne. Dette viser, at loven kan have konkrete konsekvenser for boligområder, og nedrivninger kan blive en realitet for beboerne.

  4. Solidaritet med andre bevægelser

    Artiklen nævner også, at beboere, der er aktive i Almen Modstand, har valgt at demonstrere mod parallelsamfundsloven sammen med palæstinensere og københavnerne, der protesterer mod krigshandlinger i Gaza. Dette antyder, at der er en bredere solidaritet og en opfattelse af, at det, der foregår i Palæstina, deler nogle fælles træk med situationen omkring parallelsamfundsloven – begge involverer tvangsflytning og påvirkning af folk på baggrund af deres baggrund eller oprindelse.

Protesten synes at være drevet af bekymringen for, at loven bidrager til social ulighed, diskrimination og forringede boligforhold for bestemte grupper af mennesker.

… med følgende prompt:

Hvorfor er der protest mod parallelsamfundsloven?
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-07 December
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2023-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Skovgårds­parken tilbage på g-listen
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data