Artikler med emnet Uranus

I alt 8 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Bolig­foreningens horoskop varsler, at forandringens vinde fortsat vil blæse

Astrolog Gunhild Weisbjerg fra Hans Broges Parken forudser, at bolig­foreningen får vrøvl med de offentlige instanser. Måske spændes der ben for de økonomiske tilsagn i Helheds­planen

Skræppebladet har overtalt mig til at forsøge at udfærdige et horoskop for vores boligforening. Lad mig dog forudskikke, at det kun kan blive i spøg og skæmt-afdelingen, fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for boligforeningens fødsel. Og også fordi jeg ikke er specialiseret i denne form for horoskoper, for mit speciale er personlige horoskoper med astrologisk-psykologisk tolkning. Gunhild Weisbjerg vil til efteråret gerne uddybe og forklare

Magasinet 2014-02 Marts Artikler
Hans Brogesparken, Søvangen
Læs mere

Jupiter og Saturn: To minisamfund

De to planeter har vidt forskellige systemer af måner

Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt

Magasinet 2012-01 Februar Artikler
Læs mere

Planetbaner

Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum

Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho

Magasinet 2011-06 juli Artikler
Læs mere

Saturns måner

Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.

Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små. Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner. Cassini, der

Magasinet 2010-09 November Artikler
Læs mere

Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten

Magasinet 2010-08 Oktober Artikler
Læs mere

"Måner har den farve, måner skal have"

Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer

Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større

Magasinet 2009-05 Juni Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Lidt af det, der skjuler sig på himlen

Løven og Saturn

Forleden så jeg en aften på østhimlen en gammel kending. Det var stjernebilledet Løven, der ligger på Dyrekredsen og hører til på vinter- og forårshimlen. Det kendes ved, at forparten ligner et omvendt spørgsmålstegn, og at det godt kunne ligne en siddende løve eller sfinx. Langt dets klareste stjerne er Regulus, der udgør forpoterne. Saturn med måner og ringe Men neden under Løven så jeg en anden

Magasinet 2009-04 Maj Artikler
Læs mere

De lyse nætter

Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra af Jens Skriver / Astronomiklub Capella Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt

Magasinet 2008-05 Juni Artikler

Sider med emnet Uranus anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data